Maula Jatt 2022 – DANPAK

15. Oktober 2022, var første gang DanPak skulle til en fællestur i Bio.
Under planlægningen blev det dog hurtigt en kombineret fællestur med spisning og bio.

Vi blev lidt over 20 personer til fælles spisning og 52 personer til Bio turen.
Udover at maden faktisk var god, så blev der virkeligt hygget og snakket sammen under spisning, så det var fedt at fællesspisning kom på tapetet. Det kan være lidt svært at socialiser og networke under en biograffilm, og især hvis det er lidt sent så kan det være svært med det sociale samvær.

PAKISTANSK/DANSK HYGGE
Danmark er unik for “hygge”. Et begreb der ikke eksisterer ret mange andre steder i verden.
Vi har i DanPak regi formået at skabe en dansk/pakistansk version af hygge, og vi dyrker den helt vildt, når vi er ude på nogle af vore fællesture og udflugter.

God mad, god mennesker og en rigtig god film 👩‍👩‍👦‍👦❤🤘🍗🍽👌❤

MAULA JUTT
Den første version var Weshi Jutt med Sultan Rahi og Mustafa Qureshi ca. medio 70erne.
Den anden version, som var en opfølger, og som blev et kæmpehit var Maula Jutt, der udkom sidst i 70erne i de pakistanske biografer. Maula Jutt blev ved med at toppe hitlisterne i hele 4 år, og har idag en legendarisk og cult-agtigt ståsted iblandt Pakistanere over hele verden.

The Legend of Maula Jutt, som filmen hedder her i 2022, er en genindspilning med samme historie. Filmen siges at være en af de dyreste filmprojekter i Pakistan hidtil, og byder på nogle af de største Pakistanske filmstjerner : Fawad Khan, Hamza Ali Abbasi, Humaima Malik og Mahira Khan.

Propfyldt med seriøse macho opførsler, store egoer, personligheder som fylder, legendariske oneliners og samme oprindelige punjabi sprog er det lykkedes at bibeholde den oprindelige ånd, oprindelige historie men i ny filmteknologi.
The Legends of Maula Jutt er absolut et MUST SEE, men det hjælper naturligvis hvis du forstå punjabi/urdu (Pakistansk)