Arif Beg

Arif Beg

AoA Arif, tak fordi du vil være med os her, og bruge lidt af din dyrebar tid på en løs snak om dit liv mm. Kan du starte med at fortælle det lidt basale om dig selv

AoA Zahid, tak fordi jeg må være med. Det bliver hyggeligt og spændende hvad I ender med at få alt det her til at blive til. Det vil jeg gerne bakke op om.

Jeg hedder Arif Beg og er fra årgang 1970.
Jeg bor i dag i Islamabad, Pakistan, men det vender vi lige tilbage til.

Mine forældre slæbte mig med til Danmark i 1972, så jeg er vokset op i DK og har fået uddannelse og etableret familie her, inden jeg i en voksen alder stak snuden mod Pakistan.

Med min skønne hustru Sadia har jeg 3 børn, datter på 22, søn 18 og søn 13.

Der var lidt luft imellem de 2 første og den sidste efternøler på 13. Hvad laver dine børn i dag ?

Min datter læser Psykologi på universitet i London, Zia på 18 A1 på Gymnasium i Islamabad (svarer til 2. år på Gynmasium i Danmark) og Anwar på 13, er i 7. klasse i Islamabad.


Hvad laver din hustru i Pakistan ?

Sadia er uddannet Cand. Merc. Psyc., og er idag selvstændig konsulent og coach

Din egen uddannelse ?
Efter den sædvanlige gang igennem folkeskolen, gymnasiet etc., blev jeg akademi ingeniør fra DTU. Det svarer lidt til Bachelor.


Derudover har jeg en lederuddannelse i forbindelse med mit arbejde, Dynamisk Lederskab og en del personlig udviklingstræning.

Uddannelse er jo i virkeligheden en løbende proces, hvor man igennem de forskellige opgaver man har, også udvikler både ens faglige kompetencer, men også de personlige sider styrkes. Man skal ikke være bange for at tage en udfordring op – det styrker kun en J

Hvilke skoler var du på konkret ?
Folkeskolen tiden skete over 3 forskellige skoler – Ellebjergskole i Sydhavnen, Rådmandsgadeskole på Nørrebro og Balsmoseskole i Smørum.
Derefter var jeg i Ballerup Gymnasium og sluttede af i Danmarks Teknologisk Universitet


Hvordan var økonomien under uddannelse ?
Det var relativt stramt, da begge mine forældre tilhører arbejdsklassen. Min far var bus chauffør og min mor arbejdede på plejehjem som køkken assistent.

Ja, første generation som din forældre jo var, var typisk fra abejderklassen i Pakistan, og pånær kioskejerne dengang var der nok ikke de store midler rundt omkring. Fik du noget studiejob eller lign. ?
Studejobs var og er jo stadig ganske normalt. I dag er det nok et nødvendighed hvis man har længerevarende studie at der også er praktisk erfaring med.

Personligt har jeg sideløbende med mine studier, arbejdet med forskellige opgaver.
1. Arbejdede sammen med mine søskende med klippe-klister vinduespynt
2. Arbejdede i Institutionsvaskeri, hvor jeg åbnede sække fra hospitaler, plejehjem etc. samt var på sorteringsbånd hvor jeg sorterede det forskellige tøj fra selvsamme steder
3. Flyttemand for en virksomhed som flyttede erhvervs flytning, med kontor møbler, mapper og andet kontorartikler

Klippe-klister vinduespynt – det må du lige uddybe, og gav det nogen penge i kassen ?

En virksomhed sendte materialer og vejledning ud til os. Vi sad hjemme alle søskende og klippede-klistered det hele til. Når vi var færdige, så røg det hele retur og  de kvitterede med en akkord betaling.

Hvorlænge stod det job på

2 år fra jeg var 12 til 14 år gammel.

Det må have skabt en god stemning iblandt søskende og måske endda knyttet jer tættere hinanden?

Vi brugte en times tid sammen hver dag, hvor vi både arbejdede, hørte musik og fik en masse god snak sammen.

Det ender jo med en meget intens samvær over 2 år, hvor vi var dedikerede til hinanden hver eneste dag.
Så det gav både kr i kassen, men det gjorde at vi over de 2år lagde en fundament for en rigtig god dialog indbyrdes som vi har den dag i dag. Selvom vi nu er voksne og spredt for alle vinde.

Desværre har der igennem tiden været forskellige forlydender om unges oplevelser med fremmedhad eller racisme under uddannelse – noget du kender noget til ?

Jeg har aldrig oplevet direkte racisme eller had til mig. Min familie flyttede meget tidligt ud til Smørum (jeg var 10 år) og har været afskåret fra den indre by og den dynamik det har haft. Dog har jeg hørt på mange forskellige fordomme og også været direkte påvirket af disse, men mest efter jeg blev færdig med min uddannelse. Jeg har aldrig oplevet noget direkte fra mine kolleger, men derimod mange gange når jeg var ude blandt kunder og andre forbindelser. Jeg er blevet forvekslet med at være taxa chauffør flere gange i mødet med andre mennesker hos når jeg var hos kunder eller byggepladser i mit første job.

Så en ung fyr, som bliver slæbt med fra Pakistan af sine forældre, og ender med at blive færdiguddannet som Akademi Ingeniør. Det er jo nok drømmen for mange 1. og 2. generation som kom hertil fra Pakistan. At tjene penge, men at sikre børene en god uddannelse og fremtid.
Var det også et tog dine søskende var med på ?

Begge mine søstre, som er ældre end mig, fik merkantile uddannelse og min lillebror fik en elevplads i et pensionsselskab hvor han nu har været i mange år.

Da du blev færdig med din uddannelse, hvad var første job, hvordan fik du det og hvorlænge var du der ?

Jeg fik mit første job allerede lige inden jeg afsluttede min uddannelse. Det var hos daværende Carl Bro Byg, hvor jeg blev ansat som stærkstrømsingeniør. Faktisk startede jeg som ingeniør elev og blev efter endt elevperiode fastansat samme sted, hvor jeg så var i  2 år.

Mine opgaver var projektering af byggeprojekter som projektingeniør, og som noget af det første var jeg med til at projektere og føre tilsyn da Midtermolen skulle opføres ved langelinje.

Prøv at beskrive de forskellige jobs herefter

RAMBØLL
Pga. Nedskæringer hos Carl Bro i slutningen af 1994, var jeg blandt flere nystartede, som blev opsagt og jeg søgte job flere steder, og fik job allerede inden min opsigelsesperiode sluttede. Jobbet var hos RAMBØLL i Nykøbing Falster og jeg fik mulighed for at starte i deres Elektro afdeling. Efter 1 år flyttede jeg til RAMBØLL´s hovedkvarter i Virum. I 2½ år fik jeg mulighed for at arbejde med mange store infrastruktur og bygge projekter og arbejde mere og mere som Projektleder istedet for Projektingeniør. Det blev mere klart for mig, at min stærke side var at arbejde med mennesker fremfor selve teknikken. Jeg tænkte at hvis jeg blev i Ingeniør faget, ville det tage mig lang tid, før jeg kunne blive forfremmet til linjeledelse.

ERICSSON
Jeg fik den skøre ide at søge væk fra min kendte branche og til telebranchen hos Ericsson Danmark i 1998 som International Projektleder. Selvom jeg ikke havde den tekniske kendskab til Telekommunikation, fik jeg jobbet, da personen som jeg havde samtale med, så et potentialet som leder i mig. Efter et succesfuldt første år, blev jeg tilbudt at tage Ericssons ”Assessment for Future Manager”, hvor jeg var blandt de 2 af 19 personer som blev evalueret som en fremtidig leder. Jeg blev tilbudt en længere lederuddannelse hos Ericsson i slutningen af 1999, som handlede om ”Dynamisk Lederskab”, som er fundamentet for, at jeg idag er der hvor jeg er. Som 30 årig blev jeg udpeget som Chef for Projektlederne eller det man idag kalder for Project Management Office. I 2002 blev jeg udnævnt som den bedste leder hos Ericsson Danmark blandt alle ledere og på det tidspunkt var der 1600 ansatte hos Ericsson.


Bedste blandt 1600 ansatte – det nå have kickstarte en karriere der ville noget i Ericsson ?

Både og, for når du begynder at bevæge dig imod toppen i større koncerner, er der alt for meget politik og alt for mange mennesker med skarpe rundsaver på albuerne. At jeg rent faktisk blev en ”trussel” imod visse af senior topfolk, satte nogle kedelige politiske plots i gang.

TELIA
Ca. medio 2002 blev det for meget med politik i Ericsson, og jeg forlod selskabet og kom ind til Telia hvor jeg arbejde med IT projekter.
Det var meget ligetil med de IT projekter, og dejligt at slippe for al det politik. Jeg fik ro til at koncentrer mig om arbejdet og min egen personlig udvikling.

SOFTWARE INNOVATION
Efter 2 år i Telia, kom jeg til en ren IT virksomhed, Software Innovation. SI var for mig en rigtig god virksomhed, hvor jeg fik mulighed for at bruge al min erfaringer fra tidligere og hvor jeg reelt arbejdede som Program chef med 6 faste kunder og deres projekter. Jeg havde efterhånden erfaret at min stærke side er og var at strukturere kaos, hvilket betyder at jeg trives bedst i en kaos situation, hvor jeg med min erfaring og kompetencer kunne skabe struktur i kaosset og derved vende det til en holdbare situation. Grundet et enormt arbejdspres hos SI, hvor jeg arbejde 65-70 timer ugentligt, kunne jeg se, at familie livet begyndte at revne og jeg blev enig med mig selv, at det ikke vil være holdbart i længden.

EMENTOR OG MONDO DANMARK
I afmagt, søgte jeg og fik job hos daværende Ementor, hvor jeg fik muligheden for at arbejde i et mere ”normalt” tempo.

Jeg blev der kun 1 år før jeg blev headhuntet til Mondo Danmark, som lige havde opkøbt et outsourcing selskab i Pakistan og de havde bruge for en Offshore Manager. Jeg tog imod dette og fik mulighed for at arbejde i Lahore, Pakistan i en tidsbegrænset kontrakt på 20 måneder. Det var enormt lærerigt og specielt at arbejde i et land som Pakistan, som vi jo kun kendte fra ferie. 6 måneder efter jeg kom tilbage til Danmark, gik Mondo desværre konkurs og jeg blev kontaktet af en tidligere chef om at arbejde med ham hos ATEA som Udviklingschef. Jeg accepterede udfordringen og henover de næste næsten 5 år fik jeg etableret en effektiv IT afdeling med nogle af de stærkeste folk i branchen. Samtidigt fik jeg etableret et offshore team i Pakistan, som min IT afdeling arbejdede tæt sammen med.

CIKLUM
I slutningen af 2014 blev jeg præsenteret med en mulighed for at arbejde i Pakistan som Administrerende Direktør for et selskab med kontor i Islamabad. Opgaven var at se, om vi, for Ciklum, kunne udvikle og drive en enhed, som den danske virksomhed havde i Pakistan. Jeg overtog virksomheden med 35 mand og godt 6 år efter, er vi nu på 150+ medarbejdere i virksomheden. Min målsætningen har været at arbejde med en danske model og danske arbejdskultur -og værdier. Det har været en succes og i slutningen af 2021, vil jeg så have været i Islamabad i 7 år. Det er og har været en enorm oplevelse og udfordring.


Job tidslinje:

  • Juni 1993: Uddannet Stærkstrømsingeniør fra Danmark Ingeniørakademi (idag DTU)
  • Januar 1993 – December 1994: Carl Bro Byg som Projektingeniør
  • Januar 1995 – Juli 1998: RAMBØLL som Opbygning af elafdeling, Projektinginiør og Projektleder
  • August 1998 – Maj 2002: Ericsson Danmark som Projektleder, Projektchef og Programleder
  • Juni 2002 – Maj 2004: Telia Danmark som Projektleder og Programleder
  • Juni 2004 – December 2005: Software Innovation som Programleder
  • January 2006 – December 2006: Ementor som Projektleder på mulitiple projekter
  • January 2007 – December 2009: Mondo Danmark som Offshore Manager
  • January 2010 – October 2014: ATEA som Udviklingschef og Projektchef
  • November 2014 – : Administrerende Direktør hos Ciklum Pakistan


Uddannet og med erhvervserfaring fra Danmark, som skulle bruges i Pakistan. Alene kulturen, måden at opfatte ting og værdierne for hvad der er vigtigt eller ej, ligger så langt fra hinanden. det må have skabt nogle større udfordringer ?

Det er en konstant kamp på både det værdimæssige, det praktiske og i det hele taget med forståelsen af det man har imellem hænderne.

Selvom tankegangene omkring alt, er fundamentalt anderledes i de 2 kulturer, skal man huske på at fordi slutresultatet og målet er ens og fælles for alle, er det rent faktiske realistisk at få gennemført.

Denne integration, om man vil imellem det pakistanske og danske tankegang, er lidt af en hårfin balancegang. Men det fungere egentlig meget fint, og faktisk er det for mig personligt ret udfordrende og spændende at naviger rundt i.

Jeg vil også sige at med de medarbejdere vi har, som alle til en vis grad har en international udsyn fordi det netop er IT branchen vi operere indenfor, har det måske været nemt for både mig og dem, at vænne os til hinanden.

Så på trods af masser af udfordringer, har det været succesfuldt og jeg er i hvert fald lært en masse og blevet markant mere gråhåret !

Hvor og hvordan bor du i dag med familien i Pakistan ?

Vi er så privilegeret at have et dejligt hus i Bahria Town i Islamabad.
Vi har dog valgt ikke at have hushjælp 24/7, men har hushjælp og chauffør i dagtimerne.
Resten klarer vi selv.

Tænker du at nu bliver du bare i Pakistan eller vil fremtiden bringe en videre rejse ?

Jeg betragte mig selv som en global borger, så har ikke lagt mig fast på et land.
Jeg tager 1 år ad gangen så forventer at blive til sommer 2022 indtil videre

Hvordan har ungen taget det  – uddannelse, vennekreds etc. er jo nogle typiske udfordringer og showstoppers ?

Det har været en kæmpe oplevelse for dem og de har været glade for det. Selvfølgelig var det svært de første 6 måneder men ellers har de været meget adaptable

Jeg takker for snakken og ønsker dig og familien held lykke med hvad end fremtiden nu bringer.