DESI GRILL PARTY |
![]() Følg os på Facebook |
Søndag 8. juni – 28 personer – Albertslund
BILLEDER ER NEDERST PÅ SIDEN HER
Ja så kom vi til dagen hvor vi skulle grille EID GRILL 🙂
Først og fremmest havde vi jo flere dage i forvejen set, at vejrguderne ikke rigtigt ville være med os, og da en flytning til anden dato ikke var en option, så skulle der findes en løsning.
Løsningen blev en af vore telte og en masse borde/stole.
Dagen inden havde vi været på indkøb, vi havde kørt alt ind fra vores lager og vi havde både marineret kyllingen og gjort alle kebabs klar. Det var en ganske effektiv dag, og planen holdt hele vejen igennem.
TIDLIG OPPPE
På dagen mødte mandskab op kl. 09.00 om morgenen – både for at gøre det resterende klar med maden, men også for at sætte telt op, og tænde op for grillen i god tid.
Det hele kom op i tide, som planlagt – ja selv kartoffelskrællerne tog det tunge arbejde med stiv arm.
Imamsaab kom lige forbi og gav os et indblik i hvordan stedet ellers bruges til undervise børn i urdu og islamyat.
Det var en ganske fin indlæg og godt lige at blive mindet om at der er højere magter end os.
TELT OG REGN
Teltet fungerede egentlig ganske fint efter hensigten og planen. Regnen kom, men vi sad hyggeligt og tørt under teltet med vores grillmad og lidt hygge.
Det sjove var at vi havde lavet lidt ekstra i form af pakoray – og lige da regnen kom, så kom pakoray også på bordet 🙂
Men altså jeg havde tænkt pakoray og chai efter maden, men det var nu meget hyggeligt under regnen, så vi gav den gas med pakoray allerede inden maden.
DANMARKS GRILLMASTER NO. 1.
Danmarks nok bedste grillmaster, Irfan Butt, svang endnu engang grillkullen og grillknivene, og sørgede for at vi fik serveret lidt lækkert grillmad, sådan nogenlunde på samme tid allesammen – det kræver lidt når man er mere end 2 personer.
Der blev serveret chicken tikka, kebab, kyllingepølser, pakoray og chai. Denne gang blev beregningerne af maden lige til øllet. Vi fik jo lige et par ekstra gæster ind på dagen, men på trods af det, så var der lige en håndfuld mad tilbage – måske lige nok til en hurtig bid mad for en Butt.
Desserten blev til en slags one-dish-dessert-party, og her havde folk sgu lige oppet sig lidt. Så vi fik jalabi, flere både hjemmebagt og købte kager, jordbærtærte osv. Jeg fik smagt lidt af hvert og det må siges at blive en himmelsk afslutning på maden.
Alt i alt en ganske fin dag at bruge sammen med gode mennesker.




























