HEDELAND VANDRETUR

HEDELAND VANDRETUR


Følg os på Facebook

Søndag 31. august – 15 personer – TAASTRUP

BILLEDER ER NEDERST PÅ SIDEN HER

Sommeren lakker imod enden, og dermed begynder vi også at se en neddrosling af det meget begrænset sommervejr vi ellers har her i lille Danmark.
Men sjovt nok, ser det ud som om vi denne gang har en ganske fin sensommer, som giver os ikke for meget eller for lidt varme, men bare lige passende til at man kan vade rundt i sommertøj.

NATUR VANDRING
Vi havde brug for at komme lidt ud i naturen og bruge vores ben lidt, det var var vi enige om. Men derfra kom der lidt forskellige forslag på bordet omkring hvor vi nu skulle ud og bruge de sidste sommerkræfter henne.

Valget faldt på Hedeland som er et stort smukt naturområder, som kommunen har omdannet til en god blanding af aktiviteter, natur og gode vandre stier over det hele.

Tager man en lang dag, så kan man sagtens komme til at vandre rundt i 5-6 timer eller mere, eller man kan tage en tur rundt i det gamle fede futtog.
Der er faktisk også en skibakke med skilift til om vinteren.

Men det blev hverken til futtog eller skiflift, men derimod et godt gedigent vandretur på ca. 4 timer, hvor vi kom igennem lidt forskellig terræn og lidt tæt skov også. Det var faktisk ret fedt at komme lidt ind i skoven for en gangs skyld.

Der var både blommer og æbler at plukke undervejs. nogle var mere modne end andre, og de modne af dem smagte faktisk ret godt.

GOD MAD
Som altid, så nyder vi et rigtigt godt måltid mad undervejs, og denne gang var ingen undtagelse. Vi havde dog begrænset os lidt, fordi vi har en vane med at slæbe med til et helt selskab. Dog skulle vi også have lidt til den søde tand med pakistansk jalabi og ghulabjamoon 🙂
Det smagte sgu godt 🙂

Det endte med, som altid, at blive en rigtig fin tur med gode mennesker og en masse sjov undervejs.