NATTEVANDRING |  Følg os på Facebook |
BILLEDER ER NEDERST PÅ SIDEN HER
Nattevandring, 3. september 2021, 9 personer
For første gang nogensinde besluttede vi os for at tage ud på nattevandring. For at gøre det lidt sjov og spændende, så blev det til en kombineret tur hvor vi skulle dyb ind i en skov, og vi ville have den skønne udsigt med fra en kyst/strand som der nogen gange er om natten.
Valget faldt på Hornbæk Plantage hvor vi har været før, dog i dagtimerne med godt vejr. Nu skulle det prøves af under lidt mere uhyggelige forhold – og uhyggeligt det blev.
OVERRASKENDE HELT MØRKT
Vi startede ud med at parker vores biler i starten af plantagen hvor der er en lille lysning, og hvor vandrer ofte stiller deres biler. Planen var så at vandre op igennem skoven, ud på den anden side, igennem den lille by, over vejen og efter en pause ved havnen så ville vi gå retur langs kysten.
Det første der slog os da vi kom ind i skoven, var at det var vitterlig mørkt. Som i HELT SORT – man kunne ganske enkelt ikke se noget som helst. Inde i skoven blev den smule lys der normalt kommer fra månen og en lys himmel, blokeret helt og aldeles.
LYT TIL DEN UHYGGELIGE NATUR
Stod man helt musestille så kunne man faktisk høre naturen og alle kriblerierne helt tydeligt. Man kender jo i virkeligheden godt naturen og dens lyde, men når man får den så råt og tydeligt som her, hvor det bælgmørkt, så bliver det faktisk enormt uhyggeligt – og spændende. Man kunne til tider godt mærke den smule anspændthed der var i gruppen.
Et enkel sted gik vi helt i stå, tæt ved et lille hus helt ude i ingenting. Der kunne vi både føle, mærke og faktisk også høre at noget bevæge sig rundt omkring os. Vi frøs helt, imens vi febrilsk prøvede at spotte hvorfra og hvad det var vi kunne mærke og føle. Det lykkedes ikke, og vi tog mod til os og fortsatte videre ude i den mørke skov.
FINT OG BEHAGELIGT VEJR
Det meste af skovturen var en af de mest fantastiske oplevelser jeg har haft længe. Vi havde varmt tøj på, men der var nu egentlig ikke så koldt, fordi ligesom skoven lukkede os inde i en mørk klokke, så sørgede skoven også for at holde vind og vejr ude. Så selve gåturen var faktisk ret behageligt.
Vi skulle ikke ret langt fra hinanden, så mistede vi den visuelle kontakt, men vi kunne høre hinanden. Selv med noget rimelig stærkt lys i hånden var det til tider kun et omrids af hinanden vi kunne ane, medmindre vi stod lige ved siden af hinanden. Fordi der var så stille så kunne vi dog bruge lyden af hinanden til at naviger efter . Det var en lidt sjov øvelse, for det gav en fornemmelse, ind imellem, af at gruppen var ved at blive splittet op og komme på afveje.
BLOMMER I TONSVIS
Vi ramte på et tidspunkt den vej vi skulle over, igennem byen og ned til havnen hvor vi skulle holde vores eneste spise/drikke pause.
På vejen rendte vi ind i et blommetræ, som virkelig stod i fuldt flor. Jeg har sgu aldrig set et lille træ bære så mange frugter. Det synes vi var lidt synd, fordi det lille træ skulle bære så meget vægt – så vi aflastede det for noget af dens byrde. Det smagte sgu godt må jeg tilstå – blommerne var virkelig præcis moden til indtagelse. Vi snakkede om at vende tilbage dagen efter, bevæbnede med store poser, og virkelig afhjælpe træet med dets tunge last, men det blev kun til snakken.
HAVNEN
Efter lidt tid endte vi ned i Hornbæk Havn hvor der heldigvis var offentlige toiletter som både åbne, men også i ok stand. Jeg tør ikke tænke tanken om at toiletter mangler på sådan en tur – de giver en helt anden udfordring 🙁
Rigtig fin snack spisning i havnen, hvor der var både plads til pakoray, kage, dadler og andet som jeg ikke huske. Det hele blev skyllet ned med flere kopper varm te. Det var virkelig skønt at sidde der med vennerne og hygge, midt i det uhyggelig.
STRANDEN
Efter at have styrket os med lidt food, vand og varm te, så var det tid at finde ruten retur.
Først og fremmest har vi en dårlig eller god vane, alt efter hvordan man ser på det, men vi ender altid med at hygge os mere end vi har planlagt. Det rammer lidt på tiden, så vi går altid over det planlagte 🙂
Det var mørkt og ved kysten må vi erkende også lidt køligt. Visuelt var det ikke rigtigt den store oplevelse, for der var lige mørkt nok til at man ikke kunne se noget ude på vandet. Men der var også lys nok til at det ikke blev mørk nok – agtigt. Men lyttede man efter havets bølger, så var det nu fedt alligevel 🙂
For en gangs skyld koncentrerede vi os om det vi egentlig var her for – nemlig at vandre. Givetvis har det også noget at gør med at vi var ved at være lidt trætte, og vi vidste at de fleste af os havde en times kørsel foran os inden vi kunne se dyner.
UFORGLEMMELIG OPLEVELSE
Der er ingen tvivl om dette var lidt specielt, og der var bred enighed om at dette absolut ikke var sidste gang vi tog på nattevandring.
