PAKISTAN, INDIEN OG BRITISK BESÆTTELSE
Skabelsen af Pakistan hænger nøje sammen med religionen Islam, men for at se på Pakistans historie med fokus på perioden som britisk koloni og frem til selvstændigheden i 1947, skal vi også se på Indiens historie i perioden op til besættelsen, fordi Pakistans, Indiens og den britisk besættelses historie, i det daværende Indien er den samme historie. For at forstå Pakistans eksistens, skal man således forstå tiden før og under besættelsen.
Ved europæernes ankomst oplevede Indien at gå fra et delt stort land, til at blive en anelse sammenhængende rige, igen at blive splittet op i mange dele, at blive kontrolleret, manipuleret og bestjålet, at blive besat politisk og militært, at blive uafhængig og selvstændig, for til sidst af blive splittet op i flere dele. I det her virvar opstår det behov som senere bliver Pakistan.
Islams betydning for oprettelsen af Pakistan var altafgørende.
Arabiske handelsfolk havde allerede inden islam, været omkring det indiske kontinent, og Islam kom med araberne til Indien allerede i midten af 600 tallet under Profetens levetid, hvor også de første moskeer blev bygget. Den primære religion i Indien var hinduisme.
Hinduer er med ca. 80% af befolkningen fortsat den største befolkningsgruppe, hvor islam med lidt over 14% er landets næststørste religion.
Selvom hinduer, muslimer og andre religioner i Indien stod skulder ved skulder for at smide briterne ud, så var der interne konflikter og uenigheder under overfladen. Noget som senere skulle bluses kraftigt op.
INDEN EUROPÆERNE ANKOM
Inden europæerne ankom til Indien bestod det indiske subkontinent af mange mindre kongeriger, som var styret af hinduer, muslimer, kristne, sikher, buddhister, jøder og mange andre religioner og kulturer. Hvert område havde sit eget lederskab, kultur og traditioner.
Omkring 1200 tallet erobrede muslimer store dele af subkontinentet, og begyndte at samle landet, under Dehlisultanatet, som dog ikke holdt længe. Sidst i 1400 tallet kom Mughalriget som formået at samle hele subkontinentet under en storrige. Fordelingen i det hierarkiske samfund var baseret på magt, netværk, forretningssans og håndværk.
Således var eliten med stormughal/kejseren øverst i hierarkiet efterfulgt af Rajput konger, de adelige, de handlende og industri folkene, som alle levede et liv i luksus.
Den almindelige borger i bunden af samfundet var fattig, men fordi alt var relativt billigt og de fattige levede meget simpelt, så havde også de et liv som ikke kun var en kamp for overlevelse.
EUROPÆERNE (INKL. DANMARK) ANKOM
Sidst i 1400 tallet prøvede både Columbus(Spanien) og Vasco(Portugal) at nå Indien af søvejen.
Columbus havnede i stedet i Amerika, men Vasco landede i 1498 i Indien.
Selvom Portugiserne var først på kontinentet, lykkedes det dem ikke at tage den fulde kontrol med Indien og handel, og købmænd og handelsfirmaer fra mange lande ankom derefter til forskellige dele af Indien. På det tidspunkt drejede det sig om den gode handle med mange forskellige produkter, som var efterspurgt i Europa.
Danmark landede også i Indien i 1620 hvor Christian 4. og det danske Ostindisk Kompagni, indledte en dansk-norsk ekspedition for at etabler handle, herunder også slavehandel i asien. De landede på kysten i det sydøstlige Indien og fik etableret en handelsstation Tranquebar og fæstningen Dansborg. Tranquebar blev knudepunktet for de dansk-norske interesser i Indien frem til 1845. Den eksisterer stadig.
Som tiden gik blev England, via de mange britiske handelsfolk, det mest dominerende land i Indien. I løbet af 1600 tallet fik mange af de engelske handelsmænd slået sig sammen i et stort handelsselskab East India Company, med formålet at styrke forretningen med og fra Indien.
I slutning af 1600 tallet havde East India Company taget kontrol med stort set det meste af handlen fra Indien. Men det var ikke kun handel. For at styrke deres egne interesser begyndte East India Company at hyre lejesoldater til med magt at styre lokalpolitik, arbejdskraft og lovgivning. Det lignede en virksomhed som drev samfundet kun til fordel for sig selv. Visse steder tog de simpelthen kontrol med det lokale område og andre steder styrede de området via de lokale ledere som de lavede samarbejde med eller bestak.
Situationen I Indien fra starten af 1700 tallet og frem var, at det store Mughal rige som strakte sig over det meste af Indien, Afghanistan og noget af Centralasien, var begyndt at falde fra hinanden. Som tiden gik blev meget af det store rige delt op i mange mindre dele hvor lokale fyrster og andre med magt gjorde sig selvstændige og uafhængige af den centrale styring med en kejser. På trods af at området blev mindre, var der dog stadig den sidste mughal kejser frem til ca. medio 1800 tallet hvor han blev bortvist og senere døde i 1862.
STORMOGHULER/KEJSERE :
- Babur 1526-1530
- Humayun 1530-1540 og 1555-1556
- Akbar 1556-1605
- Jahangir 1605-1627
- Shah Jahan 1628-1658
- Aurangzeb 1658-1707
- Azam Shah 1707-1707
- Bahadur Shah 1707-1712
- Herefter med en periode med mange skiftende kejsere, og den sidste Bahadur Shah II , som blev afsat og forvist i 1857.
Det interessante i denne henseende er at styring af Mughal riget, i så lang tid, i høj grad skete af muslimske indere, på trods af at hovedparten af Indien var hinduistisk.
Det interessante i denne henseende var at Mughal riget var en muslimsk dynasti, som drev det store subkontinent baseret på islamiske værdier med lighed og tolerance, og med plads til at rumme alle andre religioner, kulturer, traditioner og værdier.
De første mange år blev briternes udvikling i Indien i høj grad styret af formålet at tjene penge på handle med de eftertragtet varer, men som tiden gik udviklede det sig til noget meget større, og de britiske handelsfolk overtog kontrollen med flere og flere områder rundt omkring i Indien. I takt med den løbende udvikling fandt briterne støre og større værdi i Indien, og derfor blev formål med deres tilstedeværelse gradvis ændret fra kun forretning til også militær/politik, men stadig med det formål at tjene penge på handel.
UTILFREDSHEDEN KOMMER OP TIL OVERFLADEN
I løbet af 1800 tallet begyndte hinduer og muslimer i Indien at føle sig undertrykt, og indse at briternes tilstedeværelse i Indien var en trussel imod måden hinduer og muslimer levede på.
Sepoy var navnet for den store gruppe af indiske lejesoldater som var hyret af East India Company.
Ca. i midten af 1800 tallet startede Sepoyoprøret. Grundlaget for oprøret var en opbyggende utilfredshed omkring økonomisk, social og politisk udnyttelse i blandt hele den indiske befolkning. En af årsagerne til at utilfredsheden netop blussede op her iblandt Sepoy først, var at det var i realiteten det eneste sted hvor inderne bare var lidt organiseret eller samlet.
Men det der fik revolten til at starte lidt nord for Delhi var at briterne havde introduceret en ny type rifle med en ny type ammunition. Inden man kunne bruge patronen skulle man bide den ene ende af, og den ende var smurt med fedt af grise og køer. Lige netop de 2 dyr som hinduer eller muslimer ikke må indtage.
Sepoy lejesoldaterne nægtede at bruge patronerne og blev derfor straffet med at blive lænket og sat i fængsel i længere tid. Det fik situation til at eskaler, og sepoys slog deres officerer ihjel og marcherede op til Delhi, hvor de slog sig sammen med den sidste Mughal kejser Bahadur Shah II. Der var på det tidspunkt ingen europæisk tilstedeværelse i Delhi.
Kampen imellem briterne og mughal hæren varede knap 3 år, inden der kom ro igen.
DEN BRITISKE REGERINGER TAGER KONTROLLEN
På trods af at inderne med Bahadur Shah II i front, var langt flere end East India Company kunne mønstre, vandt briterne. Årsagen var at mange lokale politiske ledere og Moghuls lod sig bestikke til korruption mm. Udover at inderne tabte krigen så havde oprøret en række konsekvenser hvoraf det allervigtigste var at East India Companys kontrol med Indien blev overtaget af den britiske regering. Det betød ikke det helt store i starten, fordi formålet for briterne var stadig at sikre den lukrativ handle England havde lukreret på i så lang tid.
Men skridt for skridt blev den politiske kontrol i alle områder enten overtaget af briterne selv eller der blev indsat britisk-venlige indiske ledere. Besættelsen var nu officiel, og Indien blev udråbt til britisk koloni.
Den britiske regerings overtagelse af kontrollen af Indien bliver kaldt British Raj. British Raj startede lige efter den sidste sidste mughal kejser bliver forvist og varede fra 1858 og frem til 1947 hvor Indien og Pakistan blev selvstændige og uafhængige.
INDERNE BEGYNDER AT UDDANNE SIG
Da magten skiftede fra de forretningsmæssige interesser til også de politiske interesser med et reelt britisk politisk system, så gav det inderne en mulighed for at begynde at kræve indflydelse på deres eget samfund.
Briterne ville skabe en udvikling i Indien hvor også inderne blev involveret, men måden det skulle ske på var at skabe en struktur med et hierarki som briterne selv var vandt til. Der skulle skabes en elite, embedsmænd, læger, dommere osv.
Det gav nye universiteter og flere og flere indere fik sig nogle videregående uddannelse, i en befolkning som overvejende var analfabeter. Langt de fleste af disse studerende var hinduer men også muslimer fandt deres vej til videreuddannelse. Det var disse indere som var den begyndende indiske elite, men også dem som begyndte at stille krav til medindflydelse på hvordan Indien skulle styres.
Denne elite som både var uddannet i Indien, men som også fik uddannelse i vesten, grundlagde den Indiske Nationalkongres (INC) i 1885. INC var egentlig den første nationale politiske organisation, og den spæde start på det der senere blev et politisk parti.
INC var i starten en simpel organisation der var positiv over for det britiske styre. Men i starten af 1900 tallet var man begyndt at se forskellige nationalist bevægelser rundt omkring i landet, og briterne forsøgte med opdeling af området omkring det nuværende Bangladesh, at slå disse nationalist bevægelser i stykker. Selvom det mislykkede for briterne, blev området alligevel delt senere i forbindelse med selvstændigheden og oprettelsen af Pakistan.
Briternes forsøg på opdeling gav den effekt at INC begyndte mere og mere at modarbejde den britisk regering og herunder også at opfordre til boykot af britiske produkter.
MUSLIMER SAMLER SIG
INC var overvejende hinduer, og muslimer oprettede derfor deres eget parti Den Muslimske Liga. Den grundlæggende tanke var at arbejde for de tanker og interesser som muslimer havde i det hindu-domineret Indien.
Gandhi var advokat og efter endt arbejde i Syd Afrika kom han tilbage til Indien og blev medlem af INC.
En anden leder Jawaharlal Nehru blev også del af INC, og tog arbejdet op når Gandhi var fængslet. De delte begge samme visioner og tanker om selvstændigheden og herunder hvordan den skulle opnås.
All India Muslim League (AIML) blev skabt i 1906. Det primær formål var at varetage muslimernes interesser i forhold til besættelsesmagten og i forhold til INC som jo var overvejende hinduistisk. Ligesom INC, så var AIML også primært præget af den indiske elite, dog bare muslimer.
I starten var der samarbejde imellem INC og AIML, som udviklede sig fra at skulle håndter indiske interesser, til en decideret indsats for befrielse.
Med Muhammad Ali Jinnah, Sir Muhammad Zafrulla Khan, Liaquat Ali Khan, Chaudhri Mohammad Ali og Mukhtar Ahmad Ansari, alle prominente indiske muslimer med gode uddannelser, i front for AIML, voksede AIML sig stor ret hurtigt, og fik derfor en afgørende rolle i udvikling omkring Indiens løsrivelse fra briterne. På samme måde som hinduistisk INC, så støttede briterne og AIML hinanden. Men allerede i 1913 tog det en drejning da AIML besluttede selvstændig regeringsførelse som et af deres mål. I mange år arbejde og prædikede AIML og dets ledere, for et fælles hindu-muslimsk front for at skabe et selvstændig uafhængig Indien.
EN KAMP – FLERE MÅL
Hen imod slutning af den britiske besættelse, var det en kamp om selvstændighed i 2 dele, som inderne kæmpede. Den ene kamp som handlede om at smide briterne ud, blev kæmpet af alle indere i fællesskab.
Den anden kamp var muslimernes, og handlede om en deling af Indien så muslimer kunne få deres eget land. Den generelle holdning iblandt muslimer var at som minoritet i Indien, var muslimer i undertal og at deres rettigheder og religion ikke ville blive respekteret eller taget højde for i en samlet Indien med overvejende hinduer.
De store problemer var dog også tydelige med mange oprør imellem hinduer og muslimer som førte til vold, plyndringer og massakre. Som minoritet i det store hinduistisk Indien, var de små muslimske enklaver meget sårbare overfor de mange masseovergreb der fandt sted, og modsvar var ikke mindre voldelig.
Det står i stærk kontrast til tiden inden East India Company blev etableret og briterne fik låst sig fast på Indien. Det var en tid hvor muslimske stor-mughal kejsere var de reelle magthavere i det store hinduistiske Indien. Og alle levede sammen fredeligt.
Gandhis ikkevoldelig civile ulydighedskampagner fik briterne til at reager hårdt til at starte med. Af flere omgang blev han arresteret i perioden mellem 1920 og 1933 og sat i fængsel i længere tid.
Den store indsats som Gandhi, Muhammad Ali Jinnah og flere andre prominente ledere fra både INC og AIML gjorde, begyndte at give effekt. En ting var at inderne generelt kunne finde ud af at samles mere og mere i en samlet fælles front, men briterne begyndte faktisk også at lytte.
En anden ting som også ”tvang” briterne til a lytte, var anden verdenskrig, hvor England også var under angreb, og måtte fokuser på kampen for frihed. Under krigen deltog 2.5 mio indere frivilligt i kampen om at sikre England.
Det lagde et meget tung byrde på briterne for rent faktisk at lytte til de indiske krav om selvstændighed.
Ghandi og Nehru repræsenterede det hinduistisk Indien og ønskede et samlet land.
Muhammad Ali Jinnah som repræsenterede det muslimske minoritet argumenteret for at det muslimske mindretal var undertrykt og spliden var så stor, at muslimer ikke ville få frihed, og det derfor ville være bedst for muslimer at have deres egen selvstændig land.
De mange optøjer, plyndringer, massakre og lign. over mange år, viste da også at spliden imellem hinduer og muslimer var vokset meget stor.
Juni 1947 annoncerede den britiske Viceroj at i august ville England trække sig fra det besatte Indien.
- 1901 Drømmen om et muslimsk land blev skabt af Syed Ahmed Khan, som skabte All India Muslim League
- 1930 Allama Iqbal snakkede offentligt som den første om dannelse af en selvstændig muslimsk stat
- 1933 Chaudry Rahmat Ali sætter ordet ”Pakistan” på skrift for første gang offentlig
- I 1947 forlod briterne Indien, og efter næsten 200års besættelses var Indien igen et selvstændig fri nation.
august 1947 blev Pakistan officielt udråbt som selvstændigt land.
august 1947 blev Indien udråbt til en fri nation.
BRITERNES DEVIDE AND RULE, OG RSS SKABTE BALLADEN
All India Muslim League bliver oprettet dec. 1906. I starten var det en elite organisation, men i 1937 begyndte AIML at samle den muslimske del af den indiske befolkning. AIML nød stor opbakning fra de indiske muslimer. I bund og grund var der ingen andre der talte deres sag på nationalt niveau – hverken over for briterne eller som modsvar over for den voksende stærkt hindu-orienteret INC.
Lederen af AIML,, M. A. Jinnah holdte en tale for forsamling til ligaens årsmøde i 1940
Mødet var i Lahore.
Uden at nævne ”Pakistan” prædiker Jinnah for oprettelsen af 2 stater. En til hinduer og en til muslimer.
”Hvis den britiske regering virkelig er seriøs og oprigtig for at sikre freden og lykke for befolkningen på dette subkontinent, er den eneste vej, der er åben for os alle, at tillade de store nationer at adskille hjemlande ved at opdele Indien i “autonome nationalstater .”
Herved understreger han at der vil opstå problemer imellem de grupper af hinduer og muslimer, hvis ikke der etableres separate stater.
” Dette vil så meget desto lettere føre til en venskabelig løsning med hensyn til minoriteter ved gensidige ordninger og tilpasninger mellem det muslimske Indien og det hinduistiske Indien, som langt mere fyldestgørende og effektivt vil sikre muslimske og forskellige andre minoriteters rettigheder og interesser.”
Muhammad Ali jinnah
Her er essensen i Jinnahs tale, at med et samlet Indien er der ingen sikkerhed for at muslimers rettigheder og interesser vil blive varetaget, men at snarer nok vil kunne forvente undertykkelse af muslimer og andre minoriteter i et samlet Indien hvor over 80% af befolkningen er hinduer.
Jinnah fortsætter
”Hinduerne og muslimerne tilhører to forskellige religiøse filosofier, sociale skikke og litteratur(er). De hverken indgår ægteskab eller blander sig sammen, og de tilhører faktisk to forskellige civilisationer, som hovedsageligt er baseret på modstridende ideer og forestillinger.”
Det understreges hvor langt de 2 dele af den indiske befolkning er fra hinanden. Ved at bruge begreberne ”ægteskab” og ”civilisation” understreger han at det både er på den menneskelig personlig plan, men også samfund at de 2 grupper tænker vidt forskelligt.
”Det er utænkeligt, at en regering, der er konstitueret på denne måde, nogensinde kan beordre en villig og loyal lydighed over hele subkontinentet af forskellige nationaliteter, undtagen ved hjælp af væbnet magt bagved.”
Jinnah siger, at hvis landet efter befrielsen opstår som et samlet land, er der ingen tvivl om at en hinduistisk regering vil bruge magt for at holde hele landet samlet, alene fordi den ikke vil have andre muligheder for at kunne holdet landet samlet. Således begyndte AIML op imod befrielsen, med den store opbakning de muslimske indere og med Jinnah i front, at arbejde sig målrettet mod dannelsen af et selvstændigt muslimsk stat.
At både det britiske styre og ledelsen i INC (herunder Gandhi), på trods af stor modstand fra hinduerne, til sidst acceptere denne 2 stats model, er en stor sejr for AIML og Jinnah.
“Divide et impera was an old Roman maxim, and it shall be ours,” skrev Lord Elphinstone i 1857 I forhold til det britiske styre I Indien.
Udenrigsministeren Wood sagde i et brev til Lord Elgin [Generalguvernør Canada (1847-54) og Indien (1862-63)]: ‘Vi har bevaret vores magt i Indien ved at spille den ene rolle mod den anden, og vi skal fortsætte for at gøre det. Gør alt, hvad du kan, derfor for at forhindre, at alle har en fælles følelse.’
I perioden omkring år 1900 begyndte briterne at kategoriser og identificer Indiens befolkning i religioner. Hinduer var den største befolkningsgruppe, Sikherne blev betragtet som en del af hinduerne, og muslimerne blev betragtet som den største minoritetsgruppe. Alle andre kristne, jøder, buddhister osv. blev set på som ubetydelig mindre minoritetsgrupper.
Mange af samfundets aktiviteter blev herefter styret af denne religiøse opdeling. F.eks. ved valg kunne folk kun stemme på kandidater inden for deres egen religion.
Denne politik synliggjorde store forskelle imellem hinduer og muslimer, og hvor alle før levede sammen uanset hvilke religion de havde, så skabte den religiøse opdeling nu store splid i hele det indiske samfund.
Denne ”divide and rule” politik lagde kimen til dyb had imellem muslimer og hinduer under besættelsen. Et mistro og had som eksisterer i den dag i dag. Det har aldrig sluppet hverken Indien eller Pakistan.
Men det var ikke kun briterne der skabte spliden.
Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS) var en hindu højre orienteret nationalistisk frivillig organisation som med mellemrum blev forbudt af både briterne og senere indiske ledere.
RSS blev etableret i 1925 og havde et sted mellem 5-6 millioner medlemmer. Det officielle formål var at igennem forskellige aktiviteter at forme en stærk Hindu nation. Det fandt bla. inspiration i de europæiske fascistiske grupper under anden verdenskrig, hvor de samlede unge hinduer og gav dem uniformer som Hitlerjugend, hvorefter side om side med hindu ritualer også de blev oplært i kamptekniker.
Det var et medlem er RSS som udførte drabet på Gandhi, fordi holdning var at Gandhi var for blød overfor muslimer.
RSS deltog aldrig i kampen imod den britiske besættelse, men var aktive i at skabe vold imellem hinduer og muslimer.
RSS eksisterer den dag i dag, med samme tanker og samme aktiviteter. Den nuværende indiske regering(2022), Premierminister Narendra Modi og mange andre fra den indiske regeringer er prominente medlemmer.
DELINGEN UDEN LOGIK
Juni 1947 annoncerede den britiske Viceroj at i august ville England trække sig fra det besatte Indien, og Indien ville blive delt op i 2dele – nemlig Pakistan og Indien.
Uden at have en dybere forståelse for historien, religion og kultur valgte briterne at ville dele Indien op i forhold til religion.
De områder hvor de fleste var muslimer skulle blive til Pakistan, og områder som lå ved siden af de nye grænser på den indiske side skulle selv vælge om de ville høre til Pakistan eller Indien.
Det skabte en Vest Pakistan og en Øst Pakistan.
Efter et valg prædikede lederen af Øst-Pakistan at ville blive til en selvstændig stat. Det pakistanske militær slog oprøret ned og fængslede oprørerne. Men efter et angreb fra det indiske militære måtte det begrænset pakistansk hær give op, og Øst-Pakistan blev i 1971 til Bangladesh.
I kashmir som var mest muslimer og som efter aftalen skulle være Pakistansk, forsøgte den daværende hindu leder at blive en del af Indien. Det splittede Kasmir i en konflikt som stadig ikke er løst endnu. Kashmir er i dag delt i 2. Den ene del betragtes som Azad(det frie) Kashmir og den anden del har været under decideret besættelse af det indiske militær siden delingen.
Selve deling skete umiddelbart efter selvstændigheden blev udråbt, og skete helt praktisk ved at muslimer flyttede til Pakistan og hinduer flyttede til Indien. Millioner af mennesker flyttede den ene vej og millioner af mennesker flyttede den anden vej. Transporten skete i toge, på vogne trukket af heste og muldyr, men langt de fleste flyttede ved at gå. Det var ikke en nem deling. Den var hård, familier blev delt, ejendom blev efterladt og mange mennesker mistede livet på en af de allerstørste migrationer i menneskets historie.
Ikke alle klarede det. Millioner af mennesker døde undervejs. Både af udmattelse men også fordi der opstod mange angreb undervejs. Hinduer og Sikher på den ene side og muslimer på den anden side. Det var blodige sammenstød. Det anslås at 15 millioner mennesker flyttede og op til 2 millioner døde.
PAKISTANS START
Pakistan startede ud med meget dårlig politisk og økonomisk grundlag. Briterne havde bygget erhvervslivet til fordel for briterne selv, både for at få råvare ud af Indien og britiske produkter ind i Indien.
De områder som Pakistan fik tildelt var i fattige landbrugs områder, men selve forarbejdning af råvarerne og efterfølgende salg skete i og fra de Indiske områder, hvorfor Pakistan ikke fik del i den store økonomi på trods af at råvare produktion i landet.
Det gjorde at Pakistan fik en meget svær start uden penge til udvikling eller etablering af nødvendige samfundsmæssig infrastruktur. Først sent i 60erne kom det første økonomiske optur, men det er ikke rigtigt kommet landet til gode, fordi der er meget korruption fra toppen til bunden i samfundet.
Det politiske system var mest bygget af og for eliten, og det betød at almindelige mennesker ikke kunne blande sig i pakistansk politik.
Samfundsmæssigt var det endnu ikke lykkedes at skabe en samlet identitet, fordi landet bestod af meget forskellige typer af mennesker med forskellige baggrund. Folk som ikke nødvendigvis havde noget med hinanden at gøre, eller som kunne sammen. Man kan godt diskuter om skabelsen af Pakistan gik for hurtigt og om man kunne have gjort det anderledes bedre hvis man havde ventet lidt.
På den anden side ville risikoen for planerne med et selvstændigt muslimsk land nok komme i fare, hvis man ventede, fordi så ville man være i hænderne på den hindu-orienteret regering.
Pakistan fik også en af hele Indiens mest komplicerede grænser til et naboland – nemlig Afghanistan.
Under Ruslands besættelse betød det mere end 3 mio afghanske flygtning i Pakistan, og at de afghanske problemer til tider rykkede ind over Pakistan.
De 2 Pakistanske områder Øst og Vest lå så langt fra hinanden at en adskillelse af Pakistan ville ske før eller senere. Øst Pakistan blev da også til Bangladesh.
Udover at landet fik mulighed for en frisk start helt fra bunden af med alle de udfordringer der var der, så var det vigtigste at muslimer kunne føre et almindeligt liv uden undertrykkelse og vold.
Muligheden for den friske start blev ikke rigtigt udnyttet både fordi der manglede penge til udvikling, men også fordi der var korruption i alle leder af samfundet. Til tider var korruptionen nærmest en accepteret og fast del af samfundet i alle lag.
Men muslimerne fik muligheden for at føre deres liv som de selv gerne ville, og det resulterede i at Pakistan blev til et muslimsk land men med friheden til at være som du selv gerne vil.
LITTERATURLISTE
Bøger
Tim Marshall: Fanget af Geografien 2020
Preben Dollerup: Konflikten Indien-Pakistan 1965
John Martinussen: Staten i perifere og post-koloniale samfund: Indien og Pakistan 180
Links
- https://www.worldatlas.com/articles/major-religions-in-modern-india.html
- https://www.egypttoday.com/Article/4/5996/Do-you-know-how-Islam-spread-in-the-Indian-subcontinent
- https://faktalink.dk/titelliste/indiens-nyere-historie
- https://www.historydiscussion.net/history-of-india/mughal-emperors/life-during-the-rule-of-mughals-indian-history/6625
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/trankebar/
- https://www.britannica.com/story/5-fast-facts-about-the-east-india-company
- https://denstoredanske.lex.dk/Mogulriget
- https://www.britannica.com/event/Indian-Mutiny
- https://denstoredanske.lex.dk/Sepoyopr%C3%B8ret
- https://www.britannica.com/event/Indian-Mutiny/Aftermath
- https://www.newworldencyclopedia.org/entry/British_Raj
- https://www.britannica.com/topic/Indian-National-Congress
- https://denstoredanske.lex.dk/Den_Muslimske_Liga
- https://www.britannica.com/topic/Muslim-League
- https://ojs.lib.uwo.ca/index.php/si/article/view/5280
- https://www.nationalgeographic.com/culture/article/mahatma-gandhi-changed-political-protest
- https://www.npr.org/2015/08/22/433515258/in-wwii-millions-of-indians-fought-for-a-britain-they-abhored?t=1649781845052
- http://www.columbia.edu/itc/mealac/pritchett/00islamlinks/txt_jinnah_lahore_1940.html
- https://worldfinancialreview.com/british-imperialism-religion-and-the-politics-of-divide-and-rule-in-the-indian-subcontinent/
- https://www.npr.org/2019/05/03/706808616/the-powerful-group-shaping-the-rise-of-hindu-nationalism-in-india?t=1649693290301&t=1649782049383
- https://www.britannica.com/biography/Rajnath-Singh