TYRKIET SEPT 2024 |
Følg os på Facebook |
September 2024 – 14 personer – Tur til Istanbul
BILLEDER ER NEDERST PÅ SIDEN HER
Superfed tur med gode mennesker.
Det var først gang at vi tog sådan en tur sammen i DanPak regi, og det var faktisk rigtigt fint.
Den ene ting med tyrkiet er at her har vi ingen problemer med at finde Halalmad, som ellers er en pine visse steder i verden. Det andet med tyrkiet er at der er en god blanding af mange typer af oplevelser.
Et af de vigtigste er at vi i Istanbul har mulighed for Ziarat, som vi ellers skal helt til Saudi for at få.
Der er mange personlige ting af Profetens, profetens familie, andre tidligere profeter og sahaba.
Også Hazareth Musa Alayhi Salams stav er her i Istanbul.
Heldigvis har Tyrkiet sørget for at lave en ganske fin udstilling af disse effekter, og imodsætning til Saudierne går de ikke rundt og gemmer alt væk. De passer på tingene og tillader folk at gøre ziarat.
MELLEMKORT TUR
Vores tur var sat til at vare med ankomst onsdag aften og returrejse søndag morgen.
Det gav 3 hele dage i Istanbul hvilket faktisk var ganske fin og passende. Så er det ikke en hel uge man skal afsætte og samtidig kan man i ro opleve lidt af hvert.
FRA LUFTHAVNEN
Blev vi hentet i en minibus og kørt til hotellet. Det var lidt sent, så vi kunne ikke rigtigt udnytte aftenen/natten til ret meget.
Hotellet valgte vi lidt i den billige ende, fordi vi var mere opsatte på at komme så tæt ind til byen som muligt og det kostede lidt. Morgenmaden var inkl. men var ikke den store kulinariske oplevelser, men det var også ok – vi havde fokus på andre ting.
Resten af turen var meget via offentligt transport, som faktisk var ret billig og effektiv – så det lærte vi hurtigt at bruge.
PROGRAMMET
Udover den islamiske udstilling som vi var meget opsatte på, så bragte vores program os igennem nogle af de flotteste og store moskeer på vores breddegrader, god mad, sejlture og en del af del andre gode oplevelser.
Vi havde sørget for et pakket program, så vi kom lidt omkring 🙂
Selv lidt shopping blev der plads til, for dem som nu havde lyst til det.
GRUPPEN
Var en god blanding af par, singler og begge køn. Det var faktisk en rigtig god blanding som gav en god balance, for at folk kunne opleve og gøre hvad de havde lyst til.
14 personer, hvor nogle var taget afsted før, og der var også nogle som ude for sig selv, men stødte til os undervejs osv.
God kemi og god hygge blev det også for alle undervejs 🙂
BILLEDER
Da der er mange som har frabedt sig at få billeder ud offentligt, så er der ikke så mange billeder af deltagerne.