To forskellige dele af atomprogrammet
Ordet atomprogram bruges ofte om flere ting. Civil atomenergi handler blandt andet om forskning og produktion af elektricitet. Et militært våbenprogram handler om udvikling og kontrol af atomvåben. De to spor har forskellige formål, institutioner og internationale rammer, selv om de bygger på beslægtet videnskab.
Pakistans civile atomforskning begyndte før landets offentlige atomprøvesprængninger. Senere kom programmet til også at omfatte et våbenspor. Når ældre tekster omtaler antallet af reaktorer, andelen af strøm eller anslåede våbenlagre, skal tallene læses med en dato og kilde: anlæg sættes i drift, og vurderinger af våbenlagre er estimater, ikke officielle opgørelser.
Den politiske baggrund
Efter krigen i 1971 og Bangladesh’ løsrivelse blev Pakistans sikkerhedspolitiske situation et centralt argument i debatten om atomvåben. Zulfikar Ali Bhuttos regering satte i begyndelsen af 1970’erne gang i en mere målrettet udvikling. Indiens atomprøvesprængning i 1974 blev endnu en vigtig begivenhed i den regionale udvikling.
Programmet blev gennem flere årtier udviklet af statslige forskningsinstitutioner og regeringer. Abdul Qadeer Khan blev en kendt skikkelse i den offentlige fortælling, men arbejdet involverede mange forskere, ingeniører og institutioner. Det er derfor misvisende at beskrive programmet som én persons værk.
Prøvesprængningerne i maj 1998
Pakistan gennemførte underjordiske atomprøvesprængninger i maj 1998 efter Indiens prøvesprængninger samme måned. FN’s Sikkerhedsråd fordømte de pakistanske sprængninger den 28. maj 1998 og opfordrede Indien og Pakistan til at afstå fra yderligere prøver og til at tilslutte sig internationale aftaler om ikke-spredning og prøvestop.
Pakistanske kilder omtaler en ny prøvesprængning den 30. maj. Den gamle Pakistan.dk-artikel angiver også klokkeslæt, antal og effektestimater. Da præcise opgørelser og målinger kan variere mellem kilder, gentager denne oversigt ikke usikre tal som fastslåede fakta.
Atomvåben i international politik
Indiens og Pakistans prøvesprængninger i 1998 førte til stor international bekymring for våbenkapløb og regional stabilitet. Sikkerhedsrådets resolution 1172 opfordrede landene til at standse udviklingen af atomvåben og tilslutte sig traktaterne om ikke-spredning og et omfattende prøvestop.
Atomvåben indgår fortsat i sikkerhedspolitiske debatter om afskrækkelse, kriser og risikoen for eskalation i Sydasien. En historisk forklaring bør derfor både beskrive Pakistans egne begrundelser og den internationale kritik af atomprøvesprængninger og spredning.
Billeder fra den oprindelige artikel
Billedserien er gemt lokalt under Pakistan.dk’s artikler. Klik på et billede for at åbne det i større format.
