Et landskab med mange historiske lag
Taxila ligger ved en gren af Silkevejen, som forbandt områder i Centralasien og Kina med egne længere mod vest. Byerne i dalen blev påvirket af forskellige folk og kulturer, blandt andet persiske, græske og centralasiatiske riger. Derfor fortæller Taxila ikke én enkelt historie, men viser flere stadier i bylivets og regionens udvikling.
UNESCO beskriver Taxila som et større sammenhængende område med en mesolitisk hule, flere tidlige bosættelser, buddhistiske klostre og historiske monumenter. Bhir, Sirkap og Sirsukh er blandt de mest kendte byområder. Taxila blev optaget på verdensarvslisten i 1980.
Saraikala og Bhir-højen
Saraikala rummer spor efter bosættelse fra stenalder, bronzealder og jernalder. Bhir-højen er den tidligste historiske by i Taxila-området. UNESCO daterer dens grundlæggelse sandsynligvis til det 6. århundrede før vor tidsregning. Stenmure, huse og snoede gader vidner om tidlig byudvikling.
Bhir forbindes også med Alexander den Stores indtog i Taxila i 326 f.v.t. Fortællingen indgår i stedets historie, men ruinerne viser en meget længere bosættelseshistorie end ét enkelt militært felttog.
Sirkap og Sirsukh
Sirkap blev anlagt som en befæstet by omkring midten af det 2. århundrede f.v.t. Gadenettet og resterne af huse, templer og stupaer viser blandt andet hellenistiske påvirkninger. Sirsukh blev senere opført under Kushan-perioden og har andre byggemæssige træk, herunder kraftige mure med afrundede bastioner.
Disse byområder gør det muligt at sammenligne, hvordan arkitektur og byplan ændrede sig gennem århundrederne, efterhånden som magt og kulturelle forbindelser i regionen skiftede.
Buddhistisk lærdom og religiøse steder
Fra omkring det 5. århundrede f.v.t. til det 2. århundrede e.v.t. var Taxila et vigtigt buddhistisk lærdomscenter. Dalen rummede klostre, stupaer og helligdomme, som tiltrak pilgrimme fra store afstande. Khanpur-hulen har desuden givet fund af små stenredskaber fra mesolitisk tid.
Taxila omtales undertiden som et af verdens ældste universiteter. UNESCO beskriver området som et vigtigt buddhistisk center for lærdom; ordet “universitet” bør derfor forstås som en moderne, forenklet betegnelse og ikke nødvendigvis som en institution organiseret som et nutidigt universitet.
Et sted der stadig skal beskyttes
Taxila er beskyttet efter Pakistans Antiquities Act fra 1975. UNESCO fremhæver, at området rummer mange særskilte arkæologiske steder, og at myndigheder i Punjab og Khyber Pakhtunkhwa deler ansvaret for forvaltningen. Klima, industriudvikling, stenbrud og ulovlige udgravninger er blandt de forhold, som kan true kulturarven.
Ved et besøg bør man holde sig til adgangsregler, følge lokal skiltning og undlade at røre ved eller flytte genstande. Aktuelle åbningstider og adgangsforhold kan ændre sig.
Billeder fra Taxila
Billederne nedenfor stammer fra den oprindelige billedserie på Pakistan.dk. Klik på et billede for at se den lokale billedfil i større format.
