3. Europæerne kommer.

3. EUROPÆERNE KOMMER

Inden de fremmede ankom.
Det indiske subkontinent bestod af mange mindre kongeriger, som var styret af hinduer, muslimer, kristne, sikher, buddhister, jøder og mange andre religioner og kulturer. Hvert område havde sit eget lederskab, kultur og traditioner.

Omkring 1200 tallet erobrede muslimer store dele af subkontinentet, og begyndte at samle landet, under Dehlisultanatet, som dog ikke holdt længe. Sidst i 1400 tallet kom Mughalriget som formået at samle hele subkontinentet under en storrige. Fordelingen i det hierarkiske samfund var baseret på magt, netværk, forretningssans og håndværk.

Således var eliten med stormughal/kejseren øverst i hierarkiet efterfulgt af Rajput konger, de adelige, de handlende og industri folkene, som alle levede et liv i luksus.

Den almindelige borger i bunden af samfundet var fattig, men fordi alt var relativt billigt og de fattige levede meget simpelt, så havde også de et liv som ikke kun var en kamp for overlevelse.

EUROPÆERNE ANKOM
Sidst i 1400 tallet prøvede både Columbus(Spanien) og Vasco(Portugal) at nå Indien af søvejen. Columbus havnede i stedet i Amerika, men Vasco landede i 1498 i Indien.

Selvom Portugiserne var først på kontinentet, lykkedes det dem ikke at tage den fulde kontrol med Indien og handel, og købmænd og handelsfirmaer fra mange lande ankom derefter til forskellige dele af Indien. På det tidspunkt drejede det sig om den gode handle med mange forskellige produkter, som var efterspurgt i Europa.

DANMARK VAR MED
Danmark landede også i Indien i 1620 hvor Christian 4. og det danske Ostindisk Kompagni, indledte en dansk-norsk ekspedition for at etabler handle, herunder også slavehandel i asien. De landede på kysten i det sydøstlige Indien og fik etableret en handelsstation Tranquebar og fæstningen Dansborg. Tranquebar blev knudepunktet for de dansk-norske interesser i Indien frem til 1845. Den eksisterer stadig.

Danske Dansborg i Indien
Tranquebar

I året 1755 etbaleres endnu et dansk-norsk satsning i Indien.
En handelsstation, Frederiksnagore i byen Serampore, blev etableret i den del af det indiske subkontinent der kaldtes Bengalen (senere Øst-Pakistan og Bangladesh)

Serampore malet af guvernør Peter Anker i 1790
Håndmaling af indgangen til de danske myndigheders bygning i Serampore. Monogrammet er af Fredrik VI.
Samme port idag i nyere tid

Fra 1698-1714 havde Danmark/Norge allerede haft en anden station, Dannemarksnagore, i samme område. Men den blev opgivet da der opstod konflikter med de lokale jordejere.

Derfor blev Frederiksnagore etableret med formålet at sikre vigtige varer som bomulds- og silketekstiler samt salpeter.

BRITERNE TAGER KONTROLLEN
Som tiden gik blev England, via de mange britiske handelsfolk, det mest dominerende land i Indien. I løbet af 1600 tallet fik mange af de engelske handelsmænd slået sig sammen i et stort handelsselskab East India Company, med formålet at styrke forretningen med og fra Indien.

Situationen I Indien fra starten af 1700 tallet og frem var, at det store Mughal rige som strakte sig over det meste af Indien, Afghanistan og noget af Centralasien, var begyndt at falde fra hinanden. Som tiden gik blev meget af det store rige delt op i mange mindre dele hvor lokale fyrster og andre med magt gjorde sig selvstændige og uafhængige af den centrale styring med en kejser.

På trods af at området blev mindre, var der dog stadig den sidste mughal kejser frem til ca. medio 1800 tallet hvor han blev bortvist af briterne og senere døde i 1862.

Bahadur Shah II venter på britisk besættelses retssag

De første mange år blev briternes udvikling i Indien i høj grad styret af formålet at tjene penge på handle med de eftertragtet varer, men som tiden gik udviklede det sig til noget meget større, og de britiske handelsfolk overtog kontrollen med flere og flere områder rundt omkring i Indien.

I takt med den løbende udvikling fandt briterne større og større værdi i Indien, og derfor blev deres tilstedeværelse gradvis ændret fra kun forretning til også militær/politik, men stadig med det formål at tjene penge på handel.

FØLG OS PÅ FACEBOOK HER