5. INDISK MODSTAND
INDERNE BEGYNDER AT UDDANNE SIG
Da magten skiftede fra de forretningsmæssige interesser til også de politiske interesser med et reelt britisk politisk system, så gav det inderne en mulighed for at begynde at kræve indflydelse på deres eget samfund.
Briterne ville skabe en udvikling i Indien hvor også inderne blev involveret, men måden det skulle ske på var at skabe en struktur med et hierarki som briterne selv var vandt til. Der skulle skabes en elite, embedsmænd, læger, dommere osv.
Det gav nye universiteter og flere og flere indere fik sig nogle videregående uddannelse, i en befolkning som overvejende var analfabeter.


Langt de fleste af de studerende var hinduer men også muslimer fandt deres vej til videreuddannelse. Det var disse indere som var den begyndende indiske elite, men også dem som begyndte at stille krav til medindflydelse på hvordan Indien skulle styres.
Denne elite som både var uddannet i Indien, men som også fik uddannelse i vesten, grundlagde den Indiske Nationalkongres (INC) i 1885.

INC var egentlig den første nationale politiske organisation, og den spæde start på det der senere blev et politisk parti.
INC var i starten en simpel organisation der var positiv over for det britiske styre. Men i starten af 1900 tallet var man begyndt at se forskellige nationalist bevægelser rundt omkring i landet, og briterne forsøgte med opdeling af området omkring det nuværende Bangladesh, at slå disse nationalist bevægelser i stykker. Selvom det mislykkedes for briterne, blev området alligevel delt senere i forbindelse med selvstændigheden og oprettelsen af Pakistan.
Briternes forsøg på opdeling gav den effekt at INC begyndte mere og mere at modarbejde den britisk regering og herunder også at opfordre til boykot af britiske produkter.
Gandhi var advokat og efter endt arbejde i Syd Afrika kom han tilbage til Indien og blev medlem af INC. En anden leder Jawaharlal Nehru blev også del af INC, og tog arbejdet op når Gandhi var fængslet. De delte begge samme visioner og tanker om selvstændigheden og herunder hvordan den skulle opnås.
MUSLIMER SAMLER SIG
INC var overvejende hinduer, og muslimer oprettede derfor deres eget parti Den Muslimske Liga. Den grundlæggende tanke var at arbejde for de tanker og interesser som muslimer havde i det hindu-domineret Indien.

All India Muslim League (AIML) blev skabt i 1906. Det primær formål var at varetage muslimernes interesser i forhold til besættelsesmagten og i forhold til INC som jo var overvejende hinduistisk. Ligesom INC, så var AIML også primært præget af den indiske elite, dog bare muslimer.
I starten var der samarbejde imellem INC og AIML, som udviklede sig fra at skulle håndter indiske interesser, til en decideret indsats for befrielse.
Med Muhammad Ali Jinnah, Sir Muhammad Zafrulla Khan, Liaquat Ali Khan, Chaudhri Mohammad Ali og Mukhtar Ahmad Ansari, alle prominente indiske muslimer med gode uddannelser, i front for AIML, voksede AIML sig stor ret hurtigt, og fik derfor en afgørende rolle i udvikling omkring Indiens løsrivelse fra briterne. På samme måde som hinduistisk INC, så støttede briterne og AIML hinanden. Men allerede i 1913 tog det en drejning da AIML besluttede selvstændig regeringsførelse som et af deres mål. I mange år arbejde og prædikede AIML og dets ledere, for et fælles hindu-muslimsk front for at skabe et selvstændig uafhængig Indien.
Briternes interesse for at skabe en samfundsstruktur de kendte og som de kunne bruge til at styre Indien, blev også startskuddet til mere uddannelse til inderne.
Udover mange hundrede års træthed af besættelse, udnyttelse, tyveri og undertrykkelse, så var også uddannelse med til at skabe en elite i både den hinduistisk og muslimsk del af Indien. En elite som i sidste ende formåede at samle indien i kampen for selvstændigheden.